Sidevisninger i alt

lørdag den 30. juni 2012

Kløften

Ja her har været ret så stille den sidste uge. Jeg har hjulpet til på Kløften Festival i Haderslev. Det har været ret så hyggeligt. Glade mennesker og god musik. Tak for i år, det tager lidt på en, så er taget hjem for at få sovet lidt. Men hold da helt ferie hvor har jeg mødt mange gamle venner deroppe.

tirsdag den 26. juni 2012

Hvor bliver sommeren af???

Det er måske ikke helt så tosset, at jeg strikker vintertøj, der kan passe bamsen, her i juni måned. Her i syd Danmark er der ikke de store udsigter til 25 grader.
Huen og halskluden kan faktisk også passe til en baby på 3-6 mdr. Og det er der en grund til ! Barnebarn nr. 2 har meldt sin ankomst til december, så nu skal der produceres lidt til den lille ny der er på vej.

Blomster

Endnu en weekend er gået og lige om lidt er det ferietid !
På gåtur med hunden kom jeg forbi en hel blå mark og når nu der var så mange kornblomster, måtte jeg have en buket med hjem.
I aften skal jeg videre med Hannes DHU part 3, igen er det papper der skal klippes og derefter ries stof på.

onsdag den 20. juni 2012

Eftermiddagshygge

I postkassen var der varer fra Specialkøbmanden og ikke mindst det nye Quiltemagasin. Solen skinner, benene op og så var der dømt læsning i haven. Vores Fjerbusk ( hjemtaget fra fam. i Sverige ) er rigtig flot lige nu!!!

Efter hyggelæsning har jeg bagt lakridskage uhmmmm, skal smages til aften teen.

søndag den 17. juni 2012

Så er det snart


Tøser.. Dette er meget vigtigt!!!!

Det er nu snart Sankt Hans.

Så husk; Din kost skal til serviceeftersyn inden d. 23/6.
Der er i øvrigt meldt højtryk øst for Bloksbjerg, så vi flyver ind fra syd i år... Sidst ankomne giver den første omgang øl.

Vi ses - og forresten - vi flyver uden trusser. Det gi'r bedre greb om kosten.

Katten skal også ligge godt ;-)

Lidt af søndagen er tilbragt ved symaskinen. Oskar placere sig altid i mit stof, så derfor skal hun have sit eget tæppe! Og ja hun er en hunkat og hedder Oskar. Dyrlægen kalder dog hende for Fru Oskar, til stor moro for andre, når hun er blevet kaldt ind ;-))Oskar kunne ikke vente og lagde sig godt til rette alt imens jeg syede lukkekanten på.

Jordbær, fodbold og hygge

Benene oppe, jordbær spist, tv tændt og sytøjet parat. Skal brodere videre på mine små billeder til havetæppet ( A. Gardner journal ) Jeg er færdig med 4-5 styks pt.
Eftermiddagen gik med returkørsel af min kære moder og besøg hos Søs, der havde datter, svigersøn og barnebarn i weekenden. Karen og Jesper skal giftes i august og vil gerne have en lille reception i Damparken før deres fest. Vi har sagt at det klarer vi. De glæder sig rigtig meget til deres bryllup, så vi ber bare guderne om godt vejr!!!

fredag den 15. juni 2012

Weekend

Dejligt, så er det weekend. Hentede min kære moder, så hun kunne komme lidt på landet. Har installeret ny kattelem, så nu er det kun vores kat der kan komme ind - hunden var ikke rigtig tilfreds med at der pludselig var en fremmed kat i gangen. Tror ikke jeg har set en kat løbe så hurtigt !!! Hunden var næsten på vej gennem døren også. Det er for håbentlig slut nu.
God weekend til jer der følger med her.

onsdag den 13. juni 2012

Øv øv øv

Hvorfor skulle "vi" ikke have uafgjort. Ja jeg har lige set fodbold alt imens jeg rier over pap til "Hannes" sommer DHU. Denne gang vil jeg nemlig være med ;-)
Hvad det ender med at blive er der vist kun få der ved. Men vi får nye opgaver hver tirsdag her i sommerperioden.
Har du lyst til at være med så kik ind på "Hannes" blog.
Jeg har valgt disse 4 stoffer, der skal bruges 1 fat quarter af hver. Har fundet en lille æske til opbevaring.

tirsdag den 12. juni 2012

Nye beboer.

I søndags hentede vi 5 nye beboer til matriklen. 1 stk. hanekylling & 4 kyllinger, de er alle fra uge 15, så vi må vente lidt på æggene. Kyllingerne er Dværg dansk landrace.

Småt strikkeri

For tiden bliver strikketøjet luftet. Det er bare så fint at se fodbold imens "tøjet" vokser. Her er det blevet til en Islænder til Build a Bear.

onsdag den 6. juni 2012

Haven

Så må det godt snart blive sommer!

Nu er hængekøjen på plads